Heeeeeey alle sammen!
Så fik jeg endelig lidt fritid til at gå online. Ankom på øen søndag ved middagstid, så jeg har kun haft 3 hele dage, og jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. Her er simpelthen så fantastisk. Bedste ting jeg har gjort for mig selv. Har ikke følt mig ensom overhovedet siden jeg ankom. At rejse alene er seriøst det bedste valg jeg nogensinde har taget - det er en komplet anden oplevelse, kan slet ikke sammenlignes med at rejse med andre.
Har simpelthen været så dårlig til at få mit kamera med mig, så har ingen billeder jeg kan opdatere jer med, desværre.
FLYVETUREN var .. lang! Og ret kedelig, men jeg overlevede. Kunne hverken få en vinduesplads eller en gang-plads, så jeg var så heldig at sidde i mellem to random mænd. Den ene hadede mig lidt, tror jeg, og den anden .. well .. har I nogensinde hørt om flyvesokker?! ... Pludselig sidder manden barfodet og er i gang med at skifte til skide flyvesokker. Det er sjovt så intim en flytur kan være et eller andet sted .. Man vågner op ved siden af en person man ikke kender navnet på, skulder mod skulder og spiser morgenmad sammen ... Lidt ligesom et engangsknald virkelig! .. Bortset fra morgenmaden.
MANDAG var min første rigtige dag her. Var så træt da jeg ankom, så jeg gik bare død og sov fra kl. 16 søndag eftermiddag til kl. 9 mandag morgen. Jeg bor i min egen bungalow oppe på en lille bakke 5 minutters gang fra hovedgaden. Der er en sofa, en dobbeltseng, fladskærms-tv og et ret stort badeværelse med varmt badevand. Meget basic, men det er helt i orden, da jeg bogstavelig talt ikke laver andet end at sove, bade og skifte tøj der. Bor dog ikke helt alene .. Har fået en ca. 25 cm. lang ghekko til roommate. Burde virkelig navngive den snart. Anyways .. Startede mit Open Water kursus mandag eftermiddag sammen med en engelsk pige (alle her er seriøst fra England .. eller måske Sydafrika eller Israel .. har ikke mødt andre nationaliteter endnu). Den første dag var ren teori .. Lidt svært at komme igennem, men forhåbentlig går det. Efter undervisningen, som forresten foregik i dykkerbaren, super chill, hoppede jeg hjem for at skifte tøj og gik tilbage for at få nogle øl. One thing lead to another og en gruppe af os endte på en strandbar for at høre en af divemasterne (som forresten er helt åndsvagt lækker) spille live. Baren var så fantastisk. Man kan gå ned af en trappe til stranden, hvor der er sækkestole og thai mænd, der står og kaster med ild - blev budt op til en omgang ild-limbo og shipning, men valgte at sige pænt nej tak ... I kender mig ... Jeg ville brænde min arm af! Øllen blev skiftet ud med de fantastiske drinks-spande, og jeg endte med at få et scooter-lift hjem af en israelsk fyr, der er Divemaster Trainee i centeret. Den aften fik jeg virkelig åbnet mine øjne og fandt ud af hvor let det er at møde nye mennesker. Alt det kræver er seriøst bare at spørge om nogen har en lighter og BAM så crasher du i deres sækkestol. Og dykkercenteret er én stor gruppe, der laver alt sammen.
TIRSDAG startede med at dukke op i dykkerbaren til undervisning kl. 9 efter alt for lidt søvn. Livet et hårdt. Andet ... Hmm .. Første pool-træning, som gik super. Alle siger, at du aldrig vil glemme første gang du trækker vejret under vand. True. Fantastisk. Efter undervisningen endte vi i baren for at drikke en masse drinks og øl. Lidt senere gik vi ned til en anden strandbar og tilbragte aftenen.
I dag er det ONSDAG og jeg sidder oppe ved baren lige ved siden af en oplyst pool, mens en masse andre er faldet i staver over Brüno, der er blevet kastet på tv'et. Har lige færdiggjort min nr. alt-for-mange-men-overhovedet-ikke-nok omgang karryret. Det er lige begyndt at styrte ned med regn, så mit gæt er, at regntiden officielt er gået i gang. Det er ligesom en kæmpe byge, så det irriterer mig ikke. Men det resulterer nok i, at min tan bliver virkelig amatøragtig når jeg kommer hjem ... Men .. Det er jo heller ikke hvad det handler om! Her er stadig over 30 grader om dagen og midt i tyverne om aftenen og natten.
Var i havet for første gang i dag. Det var så cool. Der var så mange smukke fisk i koralerne. Men det handler ikke kun om, at svømme rundt og hygge. Vi skulle også lave en masse øvelser som f.eks. opstigning, tryk-regulering, maske-øvelser, som at fylde den med vand og tømme den igen osv.
I MORGEN skal jeg være her kl. 7 for at tage ud på båden igen og komme i havet, så ingen druk i aften. Kl. er 20:30 her, så bliver nok hængende i et par timer endnu og hopper hjem i seng. I morgen eftermiddag skal jeg tage min første ud af mange eksamener, så bliver nødt til at få læst materialet igennem.
Hævede hvad der svarer til 1000 danske kroner i lufthavnen, og har ikke engang brugt halvdelen endnu. Her er så latterligt billigt også selv om priserne er meget højere end på fastlandet pga. turismen og shippingen af varerne.
All for me for nu. Håber I har det godt derhjemme :)
Skal nok få taget nogle billeder snart og give en ny update.







